Jigsaw er tilbage. Det fantastiske, forstyrrede geni vender tilbage til endnu en runde rædselsvækkende spil om liv og død. Da et nyt mordoffer bliver fundet med alle kendetegn på Jigsaws værk, begynder betjent Eric Matthews en fuld undersøgelse og anholder Jigsaw uden den store indsats. Men for Jigsaw er anholdelsen blot endnu en del af hans plan. Otte af hans ofre kæmper allerede for deres liv, og nu er det på tide, at Matthews bliver en del af legen...