THE LOST LEONARDO fortæller insiderhistorien om Salvator Mundi, det dyreste maleri, der nogensinde er blevet solgt med sine 450 millioner dollars, og som hævdes at være et forsvundet maleri af Leonardo da Vinci. Fra det øjeblik det bliver købt i et lyssky auktionshus i New Orleans, og dets købere opdager mageløse penselstrøg under den billige restaurering, er Salvator Mundis skæbne drevet af en umættelig stræben efter berømmelse, penge og magt. Men da prisen skyder i vejret, således stilles der også større spørgsmålstegn ved dets autenticitet. Er dette maleri til mange, mange millioner rent faktisk malet af Leonardo – eller ønsker visse tunge drenge blot, at det er det? Verdens rigeste mænds og de mest magtfulde kunstinstitutioners skjulte dagsordener afdækkes, og THE LOST LEONARDO afslører, hvordan personlige interesser blev altafgørende, og sandheden af sekundær betydning.