På et skib fra Cape Town til Durban møder storvildtsjægeren Allan Quartermain sir Henry og kaptajn Good. De er i Sydafrika for at lede efter sir Henrys bror, som er taget ud for at finde Kong Salomons sagnomspundne diamantminer. Quartermain slutter sig til selskabet, og de tre mænd drager ud på en lang og halsbrækkende færd. Undervejs bliver de rodet ind i kampen mod den onde Kong Twala, og da de endelig når frem til minerne og begejstret begraver hænderne i bunker af smukke sten, går det op for dem, at de er blevet narret i en fælde ...