Samtaler med venner er en skarp og humoristisk roman om venskab, sex, jalousi, politik, køn og kærlighed fortalt med stor stilsikkerhed, varme og følelsesmæssig indsigt.
Pressen skriver:
»Fabelagtig debut ... et fuldendt værk ... En af årets foreløbig bedste bøger handler om en ung kvindes forvirrende forhold til menneskene omkring hende.«
– ***** JP
»Irske Sally Rooney vender om på det normative i sin fremragende debutroman, der sværmer om den biseksuelle og ikkemonogame kærlighed i en slags queer udgave af The Great Gatsby.«
– Information
»En dejlig romantisk komedie om ungdom, vildfarelser og forelskelse. Rooney skriver forrygende.«
– **** Politiken
»En tankevækkende og original bog ... Det er ikke uden grund, at Sally Rooney, der har vundet flere priser, er blevet kaldt ’Salinger for the snapchat-generation’.«
– **** Nordjyske
»En velskrevet og knivskarp roman om et kompliceret menage-a-quatre, hvor både identitet, alder og seksuelt tilhørsforhold er i spil ... Læsere af Zadie Smith og Jennifer Egan vil nyde denne historie.«
– Lektørudtalelsen
»En roman om følelser og sex, men også om at skelne mellem, hvad man selv ønsker, og hvad fællesskabet forpligter til. Den er ret så god, og midt i det hele er der altså også plads til humor og fnis.«
– **** Femina
»En troværdig hyldest til fortvivlede unge mennesker.«
– Litteratur.nu