Hvor bogen "Vinternoter" handlede om Paul Austers fysiske omgivelser livet igennem, hans legemlige selv og de ting, dette selv har vÃĻret udsat for og har oplevet, herunder de slag og fornøjelser kroppen har gennemlevet, følger Auster her op pÃĨ vinternoterne med en bog, der beskÃĻftiger sig med de mentale aspekter af selvet, de psykiske forhold i barndommen og ungdommen, der har formet forfatteren og gjort ham til den han er i dag. Auster gÃĨr ganske konkret til vÃĻrks nÃĨr det gÃĻlder om at finde svarene pÃĨ de helt universelle og alment menneskelige spørgsmÃĨl: Hvem er jeg? Og hvorfor?
"I BEGYNDELSEN var alting levende. Selv de mindste genstande var udstyret med et hjerte, der slog, og selv skyerne havde navne. Sakse kunne gÃĨ, telefoner og tepotter var fÃĻtre og kusiner, øjne og briller var brødre. Urskiven var et menneskeansigt, hver en ÃĻrt i skÃĨlen havde sin egen personlighed, og kølergitteret pÃĨ dine forÃĻldres bil var en grinende mund med mange tÃĻnder. Kuglepenne var luftskibe. Mønter var flyvende tallerkener. TrÃĻernes grene var arme. Sten kunne tÃĻnke, og Gud var overalt ... Hvem var du, lille mand? Hvordan blev du en person, der kunne tÃĻnke, og nÃĨr du tÃĻnkte, hvor førte dine tanker dig sÃĨ hen? Grav de gamle historier frem, led efter hvad du kan finde og hold sÃĨ stumperne op mod lyset og se grundigt pÃĨ dem. Gør det. Prøv at gøre det."