"Parisisk spleen", eller "Le Spleen de Paris", som det originale vÃĻrk hedder, er en samling af korte prosaiske digte, skrevet af den legendariske franske digter Charles Baudelaire. VÃĻrket udkom for første gang i 1869, to ÃĨr efter Baudelaires død. Digtene kredser om eksistensens paradoksalitet. De mennesker, ting og steder, Baudelaire skriver om, er ikke kun gode og smukke, men rummer ogsÃĨ hÃĻslighed, perversitet og mørke krÃĻfter. Det er i foreningen af alt dette, i dobbeltheden og forfaldet, at skønhed og kunst kan blomstre frem.
Charles Baudelaire (1821-1867) var en fransk digter, kunstkritiker og oversÃĻtter. Han regnes for at vÃĻre en af de mest indflydelsesrige franske digtere i 1800-tallet, og udover "Parisisk spleen", hyldes han isÃĻr for digtsamlingen "Les Fleurs du Mal", pÃĨ dansk "Helvedesblomsterne", "Ondskabens blomster" eller "Syndens blomster".