Bogen blev oprindeligt udgivet med titlen "Jeg så et mord" i Danmark i 1970. I 2023 blev bogen filmatiseret med Kenneth Branagh i rollen som den ikoniske Hercule Poirot med titlen "Mordet i Venedig", og Branagh selv stod for instruktionen.
Denne udgave bærer altså samme titel som filmen.
Agatha Christie (1890-1976) er Englands ukronede krimidronning og skaberen af kendte og elskede figurer som mesterdetektiven Hercule Poirot og den lettere påtrængende, men ikke desto mindre geniale Miss Marple.
Agatha Christie er den bedst sælgende krimiforfatter i verden, og hendes bøger er oversat til flere sprog end William Shakespeares. Mange af romanerne er tilmed blevet lavet til både film, TV og sat op på hæderkronede teatre.