Hartmann mener, med et glimt i øjet, at hverken hans forstand eller interesse slår til, når der skal tages stilling til EU og Amsterdamtraktaten, internet, cd-rom og lignende installationer. Han skriver om en tid i den tredje alder præget af både nysgerrighed og undren - om det, som ærgrer ham, og om det, som glæder ham.