Gennem Simplicius oplever læseren trediveårskrigen og det Europa, som krigen vender op og ned på. Mange af Simplicius’ oplevelser er baseret på Grimmelhausens egne, fra da han selv blev kidnappet af soldater som tiårig.
”Den er et episk værk af ægte storhed, farverig, vild, brutal, grovkornet, galant, munter, fyldt af ulykke, sydende af liv, fortrolig med djævel og død, mundende ud i lede og fortvivlelse over en verden, der øder sin kraft i blodsudgydelse, rov og begær, men som dog er udødelig i lyset af sin synd og elendighed.” – Thomas Mann
H.J.C. von Grimmelshausen (1621-1676) var en tysk forfatter, der som bare tiårig blev kidnappet af hessianske soldater. Således kom Grimmelshausen til at opleve trediveårskrigen på helt nært hold, og dette gjorde ham i stand til at skrive en af de vigtigste bøger, vi har om krigen, ”Den eventyrlige Simplicissimus”.