Udgivelsen blev udskudt gentagne gange, og i adskillige år cirkulerede Tarantula kun som stencilerede piratudgaver, indtil Dylan besluttede at udgive den i efteråret 1971. Med et sprog, der minder om poesi, fanger Tarantula tonen i tidsånden i den turbulente periode, den er blevet til i. Med sine 47 sprælske og burleske tekster tager Tarantula, udgivet første gang på dansk i 1972, i en stærkstrøm af ord og med et forunderligt billedsprog garneret med sort humor næsten alle aspekter af menneskelivet under kærlig handling: angst og kærlighed, vold og ømhed, melankoli og had, meningsløshed og håb, så det rykker og rusker i bogen karakterer -med bluessangerinden Aretha som ledestjerne.