Den sande historie om Natascha Kampusch, den østrigske pige der blev kidnappet pÃĨ ÃĨben gade i 1998 og først slap fri efter 8 ÃĨr, kan fÃĨ det til at gyse i enhver. Hun var pÃĨ vej til skole, havde netop skÃĻndtes med sin mor og var gÃĨet uden at sige farvel, da hun blev grebet af en mand som kastede hende ind i sin varevogn og kørte vÃĻk med hende. De nÃĻste par ÃĨr tilbragte hun i et specialkonstrueret rum pÃĨ fÃĨ kvadratmeter i mandens kÃĻlder, indtil han havde knÃĻkket hende sÃĨ grundigt, at han kunne tage hende op i huset. Her mÃĨtte hun arbejde som hans slave. Han sultede hende, tÃĻskede hende og misbrugte hende. Men en sommerdag i 2006, da han havde sat hende til at støvsuge bilen uden for huset, sÃĨ hun sit snit til at stikke af.
Nu har hun skrevet sin historie, og det er rystende lÃĻsning. Men det er ogsÃĨ, pÃĨ en bagvendt facon, opløftende lÃĻsning. Der er ingen tvivl om, at Natascha Kampusch er en uhyre begavet kvinde. Hendes beskrivelse af sine prøvelser er aldrig "ulÃĻkre" eller hadske, men til gengÃĻld prÃĻget af en dyb trang til forstÃĨelse, dels af hvad det vil sige for et barn at blive frarøvet sin identitet pÃĨ den mÃĨde, og dels af, hvad det var for et menneske, hun kom i kløerne pÃĨ - og som var hendes eneste, absolut eneste, menneskelige kontakt mens hun voksede op.
Ikke mindst beretningen om tiden efter hendes flugt er øjenÃĨbnende lÃĻsning. Natascha Kampusch opførte sig aldrig som folk forventede af et "offer" - hun har hele tiden forsøgt pÃĨ at vÃĻre herre over sin egen historie og ikke lade sig udnytte, og hun har vÃĻret kontroversiel i sine udtalelser om sin kidnapper og i sin insisteren pÃĨ, at sandheden aldrig er sort og hvid.
At lÃĻse Natascha Kampuschs beretning er en oplevelse, man ikke havde ventet. Den er en enestÃĨende personlig historie, men den er ogsÃĨ en almengyldig beretning om de sider af den menneskelige natur, vi ikke har lyst til at se i øjnene. I menneskelig indsigt kan den mÃĨle sig med de største.